Til forsiden
ForsideProfilÅbningstider Hverdagen
Forside
 
Til Forsiden > Forside > Velkommen i Børnehuset Egely 
Print siden Print Læs siden op Læs siden op
Velkommen i Børnehuset Egely
 

Velkommen i Børnehuset Egely

 

Børnehuset Egely har til huse i en nedlagt skolebygning i nogle nyrenoverede og velindrettede lokaler omgivet af dejlige grønne områder.

 

Nogle af nøgleordene for vores institution er:

  • tryghed
  • nærvær
  • faglighed
  • omsorg
  • forældresamarbejde

 

Vi har derfor valgt at dele børnene op i 3 basisgrupper:

Brumbasser (2,11-6 år)

Stankelben (2,11-6 år)

Vuggestuegruppen (0-2,11 år)

 

Til hver af disse basisgrupper er der tilknyttet nogle faste voksne, der også fungerer som børnenes kontaktpersoner.

Der betyder i praksis, at børnehavegrupperne (Brumbasser og Stankelben) har hver sit grupperum, hvor børnene leger og spiser.

 

2 gange om ugen arbejdes der målrettet i aktivitetsgrupper med de pædagogiske læreplaner – her er børnene opdelt aldersmæssigt i Haletudser(2,11–4 år) og Frøer (4–6 år).

 

Også vuggestuegruppen har sit eget grupperum hvor børnene leger og spiser madpakker og i det hele taget opholder sig størstedelen af dagen, med mulighed for søvn/hvile i løbet af hele dagen.

 

Når børnene i vuggestuegruppen nærmer sig børnehavealderen vil vi løbende i tæt samarbejde med forældrene vurdere hvornår det enkelte barn er klar til de nye udfordringer, der helt naturligt kommer når man starter i børnehaven.

 

 

 

 

Praktiske oplysninger

Adresse og telefonnummer:

 

Børnehuset Egely

Bygaden 18, Jegerup

6500  Vojens

 

Tlf. 74 34 54 30                  

Mobil: 21 49 13 31

 

 

 

 

Åbningstid

 

Mandag – torsdag : 6.30 – 16.30

Fredag : 6.30 – 15.30

 

 

 

 

Kontaktvoksen

 

Når der starter et nyt barn i børnehuset, er en af de voksne barnets og hjemmets kontaktvoksen. Er der særlige beskeder vedrørende barnet eller hjemmet, går I som forældre til barnets kontaktvoksen. Den primære kontaktvoksen er pædagogen i den gruppe barnet er tilknyttet.

 

 

 

 

Praktisk tøj med navn

 

Da vi er meget ude, er det vigtigt, at børnene har praktisk tøj med til al slags vejr – skiftetøj, regntøj, gummistøvler, sko og vintertøj.

 

Alt tøj og fodtøj skal være markeret med barnets navn.

 

Til indendørs brug skal der medbringes hjemmesko.

 

 

 

 

Garderobe

 

For at man kan finde sine ting, må alle hjælpe til:  Alt skal mærkes med navn (pusser, sko, støvler, madkasse, tøj osv.).

Hver dag skal gulvet og bænken ryddes, så rengøring kan finde sted.

Fredag skal den øverste hylde også ryddes – dvs. at kassen skal med hjem, så garderobe-pladsen kan blive rengjort.

 

 

 

 

Pædagogiske læreplaner

 

Vi arbejder med de pædagogiske læreplaner om tirsdagen. Om torsdagen beskæftiger vi os med vores ”Fri-for-mobberi”-materiale.

 

 

 

 

Førskolebørn

 

I foråret laver vi et førskoleforløb for de børn, der starter i skole efter sommerferien.

 

 

 

 

Udeblivelse og sygdom

 

Det er meget vigtigt for os, at I siger goddag og farvel, så vi ved om jeres barn er kommet/gået hjem. Vi vil gerne have, at I giver os besked senest kl. 9.00, hvis jeres barn holder fri, er syg eller møder ind senere. (Send gerne en sms…)

 

Bliver barnet hentet af andre end jer selv skal vi vide det, da vi ikke må udlevere børn uden jeres tilladelse.

 

Vi kan ikke modtage et sygt barn – det er synd for alle parter og i strid med sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis barnet er for sygt til at deltage i Børnehusets hverdag skal det blive hjemme.

 

 

 

 

Medicin

 

Børnehusets personale giver ikke medicin til børnene, bortset fra hvis det er livsnødvendigt.

 

 

 

 

Sovebørn

 

I børnehavegruppen kan jeres barn få en søvn i middagsstunden efter ønske fra forældrene.

Vi har madrasser, dyner og puder til formålet.

Medbring selv evt.  sut og sovedyr.

 

Vi er ved sovebørnene og læser en bog og putter dem.

Efter læsning og putning, bliver vi der yderligere et kvarter - de børn der ikke sover efter et kvarter kommer med op igen.

 

I vuggestuegruppen har børnene mulighed for at sove til middag både udendørs i barnevogn og i middagsstunden også indendørs i puderummet sammen med de børnehavebørn der har behov for det.

 

 

 

 

Børnehuset stiller barnevogne med seler, madrasser og dyner til rådighed for de børn, der sover i barnevogn. Andet soveudstyr så som sut, sovedyr ol. skal medbringes hjemmefra.

 

 

 

 

Ture ud af huset

 

Spontane og planlagte ture vil hovedsagelig foregå i små grupper fra kl. 9.30. Der vil være opslag om planlagte ture.

 

 

 

 

Fødselsdag

 

Når jeres barn fylder år, holder vi fødselsdagen - efter ønske fra forældrene - enten i hjemmet eller i Børnehuset.

 

Hvis I vælger at holde fødselsdagen i Børnehuset, skal I selv komme med noget spiseligt – dog kun én ting.

 

Vi pynter med flag, lys, hygger og synger fødselsdagssang.

 

 

 

 

Kørsel med børnene

 

Når barnet starter i børnehuset beder vi jer beslutte, om vi må køre med jeres barn med offentlig transport.

 

 

 

 

Adresseskift

 

Vi skal orienteres, hvis barnet skifter læge, adresse, telefonnummer, eller hvis forældrene skifter arbejde.

 

Hvis familien har hemmeligt telefonnummer, vil vi gerne orienteres herom – og i særdeleshed, hvordan vi kan kontakte jer, hvis barnet bliver syg i løbet af dagen.

 

 

 

 

Sikkerhed

 

Da der kan ske ulykker ude på legepladsen med snore i jakker, huer og halstørklæder ser vi helst at dette er fjernet.

 

 

 

 

Bibliotek

 

Alle børnehavebørn har mulighed for at låne biblioteksbøger med hjem.

 

Forældrene skal selv notere i mappen, hvilke bøger de har lånt, udlånsdato og afleveringsdato.

 

1 gang i kvartalet bliver bøgerne udskiftet af Vojens Bibliotek med 200 andre bøger.

 

I kan læse på tavlen, når bøgerne skal udskiftes.

 

God læselyst.

 

 

 

 

Legetøj

 

Vi har legetøjsdag den sidste fredag i hver måned, hvor hvert barn må medbringe ET stykke legetøj hver.

 

 

 

 

Dagsrytme i vuggestuegruppen:

 

06.30      Børnehuset Egely åbner. Børn, der afleveres mellem kl. 06.30 og 08.30 afleveres i vuggestuen.

08.30      Alle børn er i eget grupperum.

09.00      Der serveres formiddagsfrugt og spises medbragt formiddagsmadpakke.

09.30      Mulighed for planlagte og spontane aktiviteter.

10.15      Samling

10.30      Børnene spiser medbragte madpakker.

11.00      Der ryddes op efter spisning og alle børn bliver skiftet og gjort klare til middagslur.

11.30      Børnene puttes – nogle sammen med børnehavebørnene i soverummet og nogle i barnevogn udenfor... De børn, der ikke sover til middag leger inde eller ude hos børnehavebørnene.

12.00      De voksne afvikler pauser på skift.

13.00      Alle voksne har afviklet pauser. Efterhånden som børnene vågner får de serveret eftermiddagsfrugt (mulighed for forældrebetalt frugtordning) og lidt groft (knækbrød, grov-kiks o.l.) og leger inde eller ude.

15.00      Vuggestuen lukker ned og alle børn samles i køkkenet. (14.30 om fredagen)

16.30     Institutionen lukker. (15.30 om fredagen)

 

 

 

 

Dagsrytme i børnehavegrupperne:

 

06.30      Børnehuset Egely åbner. Børn, der afleveres mellem kl. 06.30 og 08.30 afleveres i vuggestuen.

08.30       Alle børn er i eget grupperum.

09.00   Formiddagsfrugt

09.30      Mulighed for aktiviteter (planlagte og spontane)

10.30      Oprydning

10.45   Samling

11.00   Vi spiser og læser måske en bog

11.30   Oprydning efter maden – børnene går ud på legepladsen

12.00   Pauser afvikles ”rullende”

13.00   Fuld bemanding på legepladsen

13.30   Oprydning på legepladsen – den voksne, der har puttet sovebørn tager sovebørnene op imens de to andre voksne hjælper børnene med at rydde op.

13.45   Eftermiddagsfrugt

14.00   Mulighed for spontane aktiviteter inde eller ude – men på matriklen

15.00   Oprydning og nedlukning af lokaler (14.30 om

            fredagen)

16.30   Børnehuset Egely lukker. (15.30 om fredagen)

 

 

 

 

Madpakke

 

Børnene skal selv have madpakke med hjemmefra (HUSK navn på).

 

Drikkevarer (mælk til frokost og vand til frugt) serveres i børnehuset. 

Børnene må ikke medbringe drikkevarer.

 

 

 

 

Morgenmad

 

Der er mulighed for at børnene kan spise medbragt morgenmad i Børnehuset i tidsrummet 06.30 – 08.00.

 

 

 

 

Frugtordning – inkl. mælk til madpakken

 

Forældrene i Børnehuset har ønsket, at vi giver børnene frugt hver dag, så vi serverer frugt 2  gange om dagen.

 

Formiddagsfrugt:

Kl. 9 tilbydes frugt til alle børn.

 

Eftermiddagsfrugt:

Børnene får noget groft (f.eks. brød, kiks, knækbrød, boller m.v.) + 1 hel stk. frugt (f.eks. ¼ æble, ¼ pære, agurk, gulerod= 1 stk. frugt) ca. kl. 13.45.

 

Udover frugt og groft serverer vi også mælk til madpakken – denne mælk er indeholdt i frugtordningen.

 

Betaling af frugtordningen (150 kr. i kvartalet), betales på girokort, som bliver udleveret i januar/april/august/oktober. Børn med halvtidsplads betaler halv pris.

 

Ønsker man ikke at være med i frugtordningen er der mulighed for at barnet selv medbringer frugt og mælk.

 

 

 

 

 

 

Sådan spiser vi:

 

·         Madpakken og frugten skal spises i en tryg og god atmosfære.

·         Vi lærer om traditionel bordskik.

·         Vi forsøger at formidle viden om sunde kostvaner og hygiejne.

·         Der skal altid være adgang til madpakken og frisk drikkelse i form af vand.

 

 

 

Forældresamtaler

 

Når barnet har været i Børnehuset Egely i ca. 3 – 5 måneder får forældrene tilbudt en samtale hvor hovedvægten vil ligge på opstarten og trivslen her i Børnehuset.

 

Udover opstartssamtalen vil alle forældre til børn der har alderen til at starte i skole efter sommerferien blive tilbudt en forældresamtale i løbet af efteråret.

 

Samtalerne er af 20 minutters varighed og vil tage udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og barnets udvikling og trivsel i Børnehuset, samt for de ældste børns vedkommende skoleparathed.

 

 

 

 

Uheld

 

Ved transport til skadestue vil vi tage med barnet.

 

Transport foregår med Falck eller Taxa.

Forældrene vil blive underrettet øjeblikkeligt hvis der sker et uheld i institutionen.

 

Ved tand- og brilleskade, husk da altid at få en skadeanmeldelse på institutionen.

 

 

 

 

Halvtidsplads

 

Børnehuset har 2 halvtidspladser.

 

Halvtidspladsen kan søges hos pladsanvisningen.

 

En halvtidsplads er 20 timer pr. uge.

 

Halvtidspladsen kan bruges på hele dage, halve dage, 1 uge på fuldtid (max 40 timer) – næste uge fri.

 

De udvalgte timer skemalægges for et halvt år ad gangen på et skema udleveret af Børnehuset.

 

De udvalgte timer kan ændres ved fast jobskifte og ved ændring af arbejdstiden. Ændringen aftales med lederen med 1 måneds varsel.

 

De skemalagte tider skal overholdes – tiden gælder fra barnet kommer ind ad døren og til den der henter, kommer ind i institutionen for afhentning af barnet.

 

Udflugter der evt. rækker ud over den skemalagte tid kan barnet forvente at komme med på under forudsætning af at tiden reguleres i den pågældende uge.

 

 

 

 

Traditioner

 

Fastelavn, påskefrokost, juletræsfest, bedsteforældredag, Olympiade, motionsdag, sommerfest, forældre-arbejdsdag.

 

 

 

 

Vores forventninger til forældrene

 

At forældrene kommer til personalet med kritik og ikke andre udefrakommende personer/forældre/naboer mfl.

 

At forældrene afleverer tilbagemeldinger til tiden.

 

At forældrene og personale har afstemt forventninger og krav til hinanden.

 

At forældrene kommer til personalet, hvis der er noget de er uafklaret med.

 

At forældrene taler pænt om andre børn, forældre og personale.




   
 
Børnehuset Egely · Bygaden 18, Jegerup · 6500 Vojens · Tlf. 74 34 54 30 · E-mail: egely@haderslev.dk